Arv af en bolig i Spanien, når du bor i Danmark: skat og trin

Når en forælder, en ægtefælle eller et andet familiemedlem, der ejede en lejlighed på Costa Blanca eller et hus på Mallorca, går bort, står de efterladte pludselig med to systemer på én gang. Det danske dødsbo skal behandles efter danske regler, og den spanske bolig er samtidig underlagt spanske formaliteter og spansk arveafgift. Spanien beskatter overdragelsen af en ejendom på sit område, uanset arvingernes nationalitet og uanset hvor afdøde boede.

Beløbene kan variere voldsomt fra familie til familie, alt efter slægtskab, værdier og region. Denne guide koncentrerer sig derfor om rækkefølgen af trin og om de steder, hvor arvinger bosat i udlandet ofte snubler. Den er en orientering, ikke personlig rådgivning: netop ved arv er en kvalificeret rådgiver pengene værd.

De spanske forpligtelser i overblik

Forpligtelse	Hvem	Hvornår	Formular
Spansk arveafgift (impuesto sobre sucesiones)	Hver arving, af det modtagne	Inden for 6 måneder efter dødsfaldet	Modelo 650
Identifikationsnummer	Hver arving	Før enhver indberetning	NIE
Årlig skat af den beregnede indkomst	Hver arving, for sin andel	Hvert år, så længe boligen beholdes	Modelo 210
Kommunal ejendomsskat	Ejeren pr. 1. januar	Hvert år	IBI-opkrævning

Ved et senere salg kommer desuden avancebeskatningen og den kommunale plusvalía til. Se salg og Modelo 211 og plusvalía municipal.

Trin 1: Skaf et NIE til hver arving

Uden NIE kan en arving hverken underskrive hos notaren, indberette arveafgift eller indsende Modelo 210. NIE søges på det spanske konsulat (formular EX-15 og gebyr via formular 790, kode 012) eller i Spanien hos politiet. Det kan også søges af en befuldmægtiget med fuldmagt, hvilket ofte er det praktiske valg for en familie, der bor i Danmark. Begynd her: ventetiden er tit den største flaskehals. Læs mere i NIE, Cl@ve og digitalt certifikat.

Trin 2: Dokumentér dødsfaldet og arveretten

Den spanske notar skal se, hvem der arver. I praksis skal familien typisk bruge:

• en dødsattest, eventuelt i international udgave;
• et bevis for, om afdøde havde et spansk testamente (en attest fra det spanske testamentregister);
• dokumentation for arveretten efter dansk ret, f.eks. skifteretsattest eller tilsvarende;
• skødet (escritura) og den seneste IBI-kvittering for boligen.

Udenlandske dokumenter skal som regel forsynes med apostille og oversættes. Spørg notaren præcis, hvilke papirer den pågældende sag kræver, før du bestiller dem.

Trin 3: Arveafgiften på Modelo 650

Den spanske arveafgift betales af hver arving for det, vedkommende modtager, ikke af boet som helhed. Fristen er seks måneder fra dødsfaldet. Afgiften administreres af den autonome region, og bundfradrag og nedslag afhænger af slægtskab og af regionen.

Et vigtigt punkt for danske familier: siden 2015 kan arvinger, der er bosat i EU eller EØS, anvende de regionale regler i den region, hvor boligen ligger, i stedet for de ofte mindre gunstige statslige regler. For en lejlighed i Andalusien eller Valencia-regionen kan det gøre en betydelig forskel. Reglerne ændres jævnligt, så få det aktuelle niveau bekræftet af en spansk rådgiver.

Arveafgift i Danmark (boafgift) er et særskilt spørgsmål. Danmark og Spanien har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst, og hvordan en spansk afgift eventuelt kan tages i betragtning i den danske boopgørelse, bør I få afklaret med jeres danske rådgiver eller Skattestyrelsen.

Trin 4: Tinglysning og opdatering af Catastro

Når afgiften er betalt, laves et arveskøde (escritura de aceptación de herencia), og boligen tinglyses i arvingernes navne i Registro de la Propiedad. Husk at opdatere ejeroplysningerne og jeres danske adresse hos Catastro og hos IBI-opkræveren. Ellers ender opkrævninger og breve hos afdøde, og fristerne løber uden at nogen opdager det.

Trin 5: Den årlige Modelo 210 fra arvingernes side

Fra dagen efter dødsfaldet bliver arvingerne ejere. Beholder de boligen uden at udleje den, skal hver arving indsende sin egen Modelo 210 for sin andel:

• valor catastral × 1,1 % eller 2 % = beregnet indkomst;
• × ejerandel (f.eks. 50 % for hver af to søskende);
• × antal ejerdage i året;
• × 19 % for arvinger med bopæl i EU/EØS, 24 % for andre (f.eks. en bror i Storbritannien eller Schweiz).

Eksempel: valor catastral 120 000 €, sats 2 %, to søskende med 50 % hver, hele året. Beregnet indkomst 2 400 €, andel 1 200 €, skat ved 19 % = 228 € hver.

Er boligen arvet med brugsret (usufructo) til en efterlevende ægtefælle, er hovedreglen, at det er brugsrettighedshaveren, der indberetter den beregnede indkomst. For afdødes egne Modelo 210-indberetninger frem til dødsfaldet hæfter boet; tjek, om de seneste år er indsendt. Mangler de, kan beregneren for forsinkelse give et overslag.

Hyppige faldgruber

• At vente med NIE til efter sommerferien: seksmånedersfristen nærmer sig hurtigt.
• At regne med den statslige afgift, selvom EU-arvinger kan bruge regionens regler.
• At glemme Modelo 210 i årene efter arven, fordi "boligen jo bare står der".
• At tro, at én indberetning dækker alle arvinger. Det er én indberetning pr. ejer og pr. bolig.

Vil du kende den løbende skat for din andel, så brug beregneren.

FAQ

Skal jeg betale spansk arveafgift, selvom jeg bor i Danmark?

Ja, som udgangspunkt. Spanien beskatter arv af fast ejendom på sit område uanset arvingens bopæl. Som EU-resident kan du dog bruge de regionale regler, hvor boligen ligger, som ofte giver store nedslag.

Hvad sker der, hvis fristen på seks måneder overskrides?

Så kommer der tillæg og eventuelt renter. Kontakt hurtigt en rådgiver; det er bedre at indberette sent på eget initiativ end at vente på et brev fra myndigheden.

Vi er tre søskende. Skal vi hver indsende Modelo 210?

Ja. Hver ejer indsender sin egen indberetning for sin andel, og hver arving indberetter også selv sin arveafgift.

Kan vi sælge boligen, før arven er på plads?

Normalt ikke. Arveskødet og tinglysningen skal være i orden, før en køber kan overtage. Ved salget tilbageholder køberen 3 % af prisen, og hver sælger indsender bagefter sin Modelo 210 for avancen.