Hvordan beregnes ikke-resident skat af en bolig i Spanien?

Formlen i fire trin

Beregningen for en bolig, der ikke udlejes, følger altid samme rækkefølge:

1. Find katasterværdien (valor catastral) for det pågældende år. Den står på IBI-opkrævningen.
2. Gang med imputeringssatsen: 1,1 %, hvis kommunens katasterværdier er revideret ved en generel kollektiv vurdering med virkning fra 1. januar 2012 eller senere, ellers 2 %.
3. Gang med din ejerandel og med dagene: ejer du 50 %, og har du haft boligen hele året uden udlejning, er faktoren 0,5 × 365/365.
4. Gang med skattesatsen: 19 % med bopæl i EU eller EØS, 24 % ellers.

Der er ingen fradrag, intet personfradrag og ingen nedre grænse. Det beløb, du når frem til, er den skat, der skal betales. Resultatet afrundes til hele cent.

Et komplet eksempel

Mette og Lars ejer et rækkehus i Orihuela Costa halvt hver. Katasterværdien er 150.000 €, og kommunen anvender 2 %. De har ikke udlejet huset.

• Fiktiv indkomst for hele boligen: 150.000 € × 2 % = 3.000 €
• Mettes andel: 3.000 € × 50 % = 1.500 €
• Mettes skat: 1.500 € × 19 % = 285 €

Lars betaler det samme beløb på sin egen erklæring. Tilsammen giver huset 570 € i spansk skat om året.

Havde kommunen brugt 1,1 %, ville den fiktive indkomst have været 1.650 €, og hver af dem ville have betalt 156,75 €.

Typiske faldgruber

• Forkert år for katasterværdien. Brug værdien for indkomståret, ikke for det år, du indsender.
• Forkert sats. Satsen afhænger af kommunens vurderingsår, ikke af boligens alder. Tjek din kommune i kommuneoversigten eller med værktøjet til imputeringssatsen.
• Én erklæring for to ejere. Hver ejer skal indsende sin egen.

Beregneren gør hele regnestykket for dig, og guiden om beregnet indkomst går i detaljer med særtilfælde som køb midt i året og delvis udlejning.