Hvorfor betaler nogle 19 % og andre 24 % i spansk skat?

To satser, ét kriterium

Den spanske indkomstskat for ikke-residenter har én generel sats på 24 %. For personer, der bor i EU eller i et EØS-land med effektiv udveksling af skatteoplysninger, er satsen sænket til 19 %. I praksis omfatter det de 27 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein.

For danske ejere er svaret derfor enkelt: så længe du er skattepligtig til Danmark, betaler du 19 %. Det gælder også norske læsere, selv om Norge ikke er med i EU, fordi landet er med i EØS.

Hvem betaler 24 %?

Alle med bopæl uden for EU og EØS. Typiske eksempler blandt ejere på de spanske kyster:

• britiske ejere efter Brexit,
• schweiziske ejere,
• ejere med bopæl i USA, Canada eller Mellemøsten,
• ejere bosat i Rusland, Ukraine eller Marokko.

En dansk statsborger, der arbejder i Schweiz og er skattepligtig der, betaler altså 24 %. Omvendt betaler en amerikaner, der bor fast i Danmark, kun 19 %. Satsen gælder både for den fiktive indkomst og for lejeindtægt, mens avance ved salg beskattes med 19 % uanset bopæl.

Hvad betyder forskellen i kroner og øre?

Sammenlign to ejere af identiske lejligheder med en katasterværdi på 100.000 € og satsen 2 %:

• Fiktiv indkomst: 2.000 €
• Ejer bosat i København: 2.000 € × 19 % = 380 €
• Ejer bosat i Zürich: 2.000 € × 24 % = 480 €

Forskellen vokser ved udlejning. En EU-resident kan trække dokumenterede udgifter fra lejen forholdsmæssigt, mens en ejer uden for EU og EØS beskattes af bruttolejen uden fradrag.

Sådan dokumenterer du din bopæl

Satsen følger din skattemæssige bopæl i det år, indkomsten vedrører. Flytter du i løbet af året, kan det få betydning. Spanien kan bede om bevis, og det klassiske bevis er en bopælsattest fra Skattestyrelsen, som beskrevet i guiden om bopælsattest. Du kan se begge satser side om side i beregneren.