Hvordan ved jeg, om jeg er skattemæssigt resident i Spanien?

De tre spanske kriterier

Den spanske indkomstskattelov (artikel 9 i LIRPF) gør dig til resident, hvis blot ét af disse forhold er opfyldt:

1. Ophold. Du har opholdt dig i Spanien i mere end 183 dage i løbet af kalenderåret.
2. Økonomisk centrum. Hovedparten af dine erhvervsaktiviteter eller økonomiske interesser ligger i Spanien.
3. Familie. Din ægtefælle, som du ikke er separeret fra, og dine mindreårige børn bor fast i Spanien. Så formodes du også selv at være resident, medmindre du beviser det modsatte.

Opfylder du ingen af dem, er du ikke-resident. Så betaler du spansk skat via Modelo 210, kun af din spanske indkomst.

Typiske danske eksempler

En familie fra Odense, der tilbringer sommerferien og efterårsferien i sin lejlighed i Alicante, er klart ikke-resident. Det samme gælder pensionisten, der er i Spanien fra januar til april og ellers bor i Danmark – fire måneder er langt fra 183 dage.

Sværere bliver det for den, der overvintrer fra oktober til maj. Så kan dagene i det enkelte kalenderår komme tæt på grænsen, og det er klogt at føre et regnskab over rejsedatoer. Flyttes pensionen, bankforbindelsen og ægtefællen til Spanien, kan det økonomiske centrum også skifte.

Når begge lande mener, du bor der

Mellem lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst afgør overenskomsten, hvor man er resident, hvis begge lande gør krav. Danmark og Spanien har ikke haft en sådan overenskomst siden 2009. Der findes derfor ingen overenskomstregel, der løser en dobbelt residens mellem netop de to lande, og hvert land anvender sine egne regler. Står du i den situation, bør du få individuel rådgivning i både Danmark og Spanien.

Sådan dokumenterer du din status

Spanien kan bede dig vise, at du er hjemmehørende i Danmark. Det klares med en bopælsattest fra Skattestyrelsen. Guiden om 183-dagesreglen går mere i dybden, og svaret om EU-borgere og ikke-resident skat forklarer, hvorfor din danske bopæl giver satsen 19 %.